Hjem PR

PR

Denne PR sektion har jeg lavet for at gøre det klart for journalisten hvad jeg synes vi skal tale om samt hvad jeg ikke ønsker at tale om. Jeg ved at denne ramme vil gøre det nemmere for vedkommende at bruge sin fantasi og den har man altid brug for når man mødes kortvarigt med et andet menneske. Jeg giver ét avisinterview om året og tv medvirken og interviews er pt ikke inde i overvejelserne.

Jeg ville ikke bryde mig om at møde et andet menneske, dvs. dig journalisten, klummerhovede, under så, for Den Anden Avis fine betingelser, uden at tilbyde vedkommende et livslangt venskab, uanset hvem du er. Der er noget virkelig trøstende i at kende mig. Der er noget trøstende i at kende dig. For du er kulturarbejder som sætter dig selv lidt i skyggen. Det er bestemt også en værdig tilgang til tingene.

Hvad jeg synes vi skal tale om

  • Jeg synes det er mærkeligt at der ikke findes radioprogrammer i Danmark som tager litteraturen lidt mindre alvorligt. Lidt mere uhøjtidelighed tak. Det er sådan mine mestre har lært mig at gribe tingene an og jeg forstår ikke hvorfor vi og vores stil bliver ignoreret af beslutningstagerne på DR og Radio24Syv.
  • Det indre landskab og autofiktionens trættende vildfarelser.
  • Sprog og ånd, hvad jeg opfatter som to sider af samme sag.

Hvad jeg ikke ønsker at tale om

  • Mit privatliv, min familie, mine venner og min dagligdag. Man må hellere end gerne skrive at jeg bor i bakkerne i Odsherred med min familie, at jeg er hjemmegående, men så heller ikke mere, vel.
  • Facebook. Jeg har ikke det store at bidrage med omkring dette emne.
  • Nulevende og afdøde personer i det danske åndslandskab.

Til fotografen

  • Jeg vil ikke se tåbelig ud. Der er mange billeder i medierne som ikke er et billede af et menneske men af en prætendent.
  • Jeg ønsker ikke at man kan se mine hænder på fotografiet. Jeg er ikke Mark Zuckerberg. 🙂
  • Jeg vil ikke fotograferes i en stor tyk frakke.
  • Jeg vil ikke ligne en hipster og jeg vil ikke være velklædt på en interessant måde. 🙂
  • Jeg vil ikke se alvorlig ud på billedet. Jeg er privat men jeg er ikke Bob Dylan.
  • Jeg vil ikke se usamlet ud på billedet. Jeg er ikke en starut.
  • Jeg vil ikke se sårbar ud på billedet. Jeg er sårbar, men Den Anden Avis handler om sort latter.
  • Jeg ønsker ikke at beskueren skal føle sig dus med mig bare ved at se på fotografiet. Jeg ønsker en kubistisk efterbehandling af billedet. Hvor jeg ser sjov ud og fotografiet er inddelt i felter så splittetheden bliver noget overfladisk. Hvor det handler om beskueren, ligesom artiklerne på Den Anden Avis. Hvor man fejrer mig i de ti minutter det tager at læse artiklen.